Virksomhedens filosofi





I SamsøAperitif ønsker vi at udfordre og forkæle vores kunders smagsløg.
Det skal være en smagsoplevelse at nyde vores snapse, mjød og aperitiffer.
Hvert produkt bliver
behandlet med stor omhu.

Feks. er de snapse, som vi fremstiller af mørke bær lagret på 
egetræ.
Dette giver dem en mere kompleks smag.
Vores tørre og let 
mandelsmagende SlåenSnaps bliver lagret på spansk sherryfad.
Dette giver smagen en 
yderligere dimension.

Vores sirupper er fremstillet fra grunden af lækre frugtsafter.
De er helt uden kunstige 
smags og farvestoffer.

Alle SamsøAperitifs eddiker, f.eks. ArtiskokEddike, ChilipeberEddike,
HyldeblomstEddike og HasselnøddeEddike er fremstillet af udvalgt fransk vineddike som
basis for vores spændende varianter, der som vores andre produkter også er helt uden
kunstige smags­ og farvestoffer.

Vi er optagede af at anvende flest mulige økologiske råvarer ved fremstillingen af vores
snapse, aperitiffer, sirupper og eddiker, og vi ønsker at fremstille bæredygtige produkter.
Disse holdninger er i høj grad bestemmende for udvælgelsen af vores produktsortiment
og produktionsmetoder.


I SamsøAperitif anvender vi de modne bær og frugter, som årstiden byder på, hvilket gør
arbejdet med fremstillingen af vores produkter ekstra interessant og varieret for os, og der
vil altid være nye, spændende produkter afpasset efter årstiderne.

SamsøAperitifs milde, smagfulde snapse og mjødtyper bliver fremstillet ved engæringsproces,
som er med til at give produkterne en mere kompleks og spændende
smag. Det er vores ambition,
at mange flere får øjnene op for, at drikkevarer med alkohol
fremstillet af bær, som gennem generationer
har vokset her i landet, kan give store
smagsoplevelser.

De kan serveres til alt lige fra skaldyr til dessert, kaffe, mørk chokoladeog ost efter
hvilken type snaps eller mjød man vælger, og overgår langt
variationsmulighederne
for at sammensætte mad og drikke i forhold til de gængse
udenlandske produkter.

Vi i SamsøAperitif synes også det er fantastisk, at vi bor og arbejder på en ø, hvismikroklima gør,
at vi kan dyrke vores egne figner, og for at give denne oplevelse videre til
vores kunder, har vi hældt de
lækre, modne, saftige figner på flaske, hvilket er blevet til
vores Samsø FigenSnaps, Samsø FigenEddike
og Samsø FigenSirup.

Vores snapse og aperitiffer er milde, og som alle SamsøAperitifs produkter er defremstillet helt uden
kunstige smags­ og farvestoffer. Vi
har i forbindelse med en markedsundersøgelse konstateret, at vores
milde frugt­ og
bærsnapse også tiltaler mange, der normalt ikke drikker snaps.

Sikkert fordi vores snapse 
ikke kan sammenlignes med almindelige snapse, da de er fremstillet ved en anden fremstillingsmetode  og ikke indeholder de krydderier, som de gængse snapse er krydret med.
Desuden indeholder SamsøAperitifs snapse mindre alkohol, hvilket tiltaler moderne 
mennesker,
der først og fremmest drikker snaps og aperitif for at få en smagsoplevelse.

Læs mere om SamsøAperitifs enkelte produkter under afsnittet "produkter".

 

 


SamsøAperitif
Besservej 32-34 Tranebjerg
8305 Samsø

Tlf. 8659 3037
Email: kontor@samsoaperitif.dk

SamsøAperitif · Besservej 32-34 Tranebjerg · 8305 Samsø · Tlf. 8659 3037 · Email: kontor@samsoaperitif.dk · CVR.nr.: 26999286
^ top
Programmeret og hosted af nordicweb